🌞 Jobsøgende i sommerferien
Hvordan holder du gejsten oppe samtidig med, at du får slappet af og ladet op i sommerferien?
I FK Select hjælper vi både ledere og medarbejdere videre til nyt job og vi ved, at sommerperioden for mange af vores kandidater kan føles svær:
Der er tid og ro til at slappe af – men også en usikkerhed, fordi man ikke har et job, og det derfor er svært at nyde ferien optimalt.
Læg en plan – før din sommerferie begynder
- Hvad vil du gerne nå, inden du går på ferie – læg en plan både for ferien og tiden efter
Brug dit netværk – både før og efter ferien
- Send en sommerhilsen til alle i dit netværk. Giv en kort status på hvordan det går, og sig tak for evt. tidligere sparring og læg så op til fortsat dialog efter ferien. Slut din personlige mail med at ønske dem og deres familie en dejlig sommer
Hold ferie – men med struktur
- Det er vigtigt at koble fra og slappe af i din ferie. Aftal med dig selv, at du fx kun tjekker jobopslag og LinkedIn én gang om ugen – og kun på en fastlagt dag og tid
- Sæt en dato for, hvornår du på ny starter din jobsøgning efter sommerferien
- Og nyd sommeren uden mails og dårlig samvittighed
🌞Team FK Select ønsker alle en god sommer








