Af Birgitte Fuglsang
•
8. september 2025
Personligheds- og logiktests er blevet fast inventar i mange ansættelser. Men ved du, hvordan du forbereder dig – uden at overforberede dig? Hos FK Select hjælper vi kandidater med at navigere i hele ansættelsesforløbet – inkl. testdelen. Her er vores 4 hurtige råd , der kan give dig ro og bedre resultater: 🔹 Forstå formålet – det handler ikke om bestå/dumpe, men om at se, om du og virksomheden passer sammen. 🔹 Vær autentisk – svar ærligt og hurtigt, uden at prøve at ”gætte” den rigtige profil. 🔹 Kend formatet – prøv gratis tests online, især logiktests, hvor træning kan forbedre din score. 🔹 Skab ro – find et stille sted, sluk mobilen, og fokuser. 💡 Personligheds- og logiktests i rekruttering – hvad skal du være opmærksom på? Mange virksomheder bruger tests som en fast del af rekrutteringsprocessen – både for at få et dybere indblik i dig som kandidat og for at vurdere, hvordan du vil passe ind i teamet og virksomhedskulturen. Hos FK Select hjælper vi vores kandidater med at være bedst muligt forberedt til alle dele af ansættelsesprocessen – også testdelen. Vores erfaring er, at indsigt og træning skaber ro, selvtillid og bedre resultater. Her er 4 gode råd til, hvordan du kan forberede dig til både personligheds- og logiktests: 🔹 1. Forstå formålet En test er ikke en eksamen, hvor man enten “består” eller “dumper”. Formålet er at få et billede af, hvordan du tænker, arbejder og samarbejder – og om det matcher opgaven og kulturen i virksomheden. Den indsigt gavner også dig: du får en bedre fornemmelse af, om jobbet faktisk passer til dig, og om du vil trives dér. 🔹 2. Vær autentisk I en personlighedstest er det afgørende, at du svarer ærligt og uden at overanalysere. Forsøger du at svare “strategisk” for at ramme en bestemt profil, kan det give et forvrænget billede – og i værste fald føre til et dårligt jobmatch. Vælg det svar, der føles mest rigtigt for dig, selv hvis valgmulighederne minder om at skulle vælge mellem “pest eller kolera”. 🔹 3. Kend formatet Personlighedstests er normalt uden tidsbegrænsning, men vær opmærksom på, at tidsforbruget kan blive registreret. Du kan med fordel afprøve nogle gratis online-tests for at blive fortrolig med tankegangen. Logik- og intelligenstests er tidsbegrænsede og kan ofte forbedres med træning – faktisk kan målrettede øvelser i mange tilfælde løfte din score med op til 20%. 🔹 4. Skab ro omkring dig Sid et sted uden forstyrrelser, sluk din mobil og giv testen fuld opmærksomhed. Det lyder banalt – men det kan have stor betydning for resultatet. ✨ Hvad med dig? Hvilke erfaringer har du med tests i rekrutteringsprocessen – som ansøger eller arbejdsgiver? 👇 Del gerne dine tanker i kommentarfeltet.